Fødselsberetning

Til de interesserede, er her min fødselsberetning med Silas. Det er den største oplevelse jeg nogensinde har haft, næsten for stor til at holde for sig selv ;)
Men den er ikke for sarte sjæle, jeg fortæller en del, så er i advaret ;)


Fødselsberetning Silas

Fredag d. 12/11 kl. 15:20 er Vi ved 5. jordemorbesøg. Alt ser fint ud, og hun skønnet Silas til 3100 Gram. Hun giver grønt lys til at jeg fra nu må gå i fødsel.
Thomas og jeg tager til Herning hvor vi køber lidt ind, samt tager på MacD for at smage den nye McFlurry med toblerone.
Om aftenen slapper vi af, og jeg sidder i sofaen og laver mit scrapbook om Silas. Kl 1:00 kan jeg pludselig mærke noget løbe. Jeg kommer ud på toilettet, og det siger plask ned i toilettet. Jeg reklamerer Thomas om, at jeg tror vandt er gået. For at teste det, tager jeg bind på og sætter mig ind i sofaen igen. Der når jeg at sidde i ca. 5 min, før det endnu engang løber, denne gang mere kraftigt. Jeg løber ud på toilettet, halvvejs derud kommer et ordentligt klask, og bindet bliver gennemvædet af fostervand, samt når at dryppe godt og grundigt på vej derud. Jeg sidder på toilettet et par minutter mens vandet fortsat løber ud af mig.
Jeg tager et nyt bind på, og vi ringer til fødegangen ca. 20 min efter første vandafgang. De siger vi skal prøve at få noget søvn, og afvente begyndende veer og så ringe ind igen om en 3-4 timer.
5 min efter begynder veerne langsomt. Thomas får travlt med at kigge pusletasken efter en ekstra gang om det hele er pakket. Vi snakker om at få noget søvn, og Thomas gør sig klar inde i sengen, mens jeg prøver at slappe af i sofaen. Jeg har hele tiden nogle trælse veer, men de er stadig til at holde ud, de kommer dog ret ofte. Jeg beder min Thomas om at tage tid da klokken er ca. 2, men det må vi opgive, da det føles som om jeg har flere veer oveni hinanden. 
Da klokken bliver 2:40 stykker medleder jeg Thomas om, at jeg nu er for nervøs til at være hjemme, jeg føler der kommer tyngde på ved hver ve. Samtidig havde jeg skrevet med min far, og han råede mig til at komme ud at døren hurtigst muligt, da min mors fødsler har været ret hurtige efter vandafgang.
Vi kører ind mod fødegangen nogle minutter efter, og jeg ringer til dem og fortæller at jeg er på vej.
Kl 3 ankommer vi på fødegangen og en Jordemor tager imod os, hun har gjort en seng klar og stiller spørgsmål om hvor ofte veerne er, hele turen derind havde jeg talt til ca 3 min imellem. Hun sætter elektroder på min mave for at måle veer og Silas hjerteslag. Der ligger vi i ca. 30 min, og mine veer fortsætter i samme tempo med ca 3 min imellem. Mens jeg har veerne gør det mega nas, men jeg formår at snakke og hygge med Thomas mellem veerne alligevel.
Da Jordemoren kommer ind igen kan hun godt se der er godt gang i noget, hun kan også konstaterer at jeg rent faktisk har flere veer som kommer dobbelt nogle gange, så de kan vare i op til 3 min. (Skal hilse og sige at de IKKE er sjove).
Hun beder mig tage tøjet af, og tjekker hvor åben jeg er. På det tidspunkt er jeg 2 cm åben. Hun siger at der ikke er nogen vej tilbage med de veer, så jeg bliver overført til en fødestue. Da er klokken ca. 4 stykker om natten. Jeg kommer op på en briks og ligger der med veerne i 1 time. De er stadig meget regelmæssige, og min lænd gør mere og mere ondt. Mit haleben gør så ondt, at det føles som om min over og underkrop bliver revet fra hinanden under en ve. Så vi snakker om hvad smertestillende jeg havde tænkt mig. Jeg sagde at det vidste jeg ikke helt, da jeg ville finde ud af det når jeg vidste hvor slemt det var. Vi bestemte os for at prøve et karbad, da min lænd var så udsat for smerter. Hun fyldte et badekar, og det kom jeg i kl. 5. At komme deri var simpelthen en befrielse!! Jeg blev vægtløs, og alle mine lændesmerter forsvandt.
Thomas sad ved siden af og var super dejlig, han havde hele tiden en kold våd klud klar og tørrede mig, samt holdte min hånd og en skulder når jeg havde brug for det.
Veerne tog til, og jeg fløj rundt i badekaret under hver ve, men jeg fik utroligt meget ros for min vejrtræning. Dog trak jeg vejret så meget, at jeg nogle gange følte der løb ilt fra hjernen og jeg var ved at besvime. Thomas fortalte mig bagefter at han var lidt bange på et tidspunkt, fordi jeg var helt hvid i hovedet til sidst. Den 1½ time jeg var i vandet formåede jeg at åbne mig fra 2-9 cm. Normalt åbner man sig kun 1 cm i timen. Så min Jordemor var totalt oppe i det røde felt, og syntes det var så vildt, at det gik så stærkt. Hele tiden i badekaret havde jeg overgivet mig til mine veer, jeg vendte mig om i siddestilling pr. refleks da jeg var ca. 7 cm åben, og min jordemor blev ved med at rose mig, at hun jo slet ikke behøvede at instruerer mig, da jeg helt selv klarede de rigtige metoder for at åbne mig det sidste. Da klokken så blev 6:30 var mine veer så slemme, at jeg bedte om smertestillende, men der var jeg allerede 9 cm åben. Hun havde målt Silas hjertepuls gennem hele forløbet, og da jeg nåede omkring de 9 cm begyndte den at dykke en smule, så hun ville have mig op af badet og over i sengen og føde.
Jeg havde presseveer i fra 6:30-7:03. Fik ilt gennem en maske, da jeg trak vejret utroligt hurtigt. Men FUCK det var dejligt med presseveer, alle smertene i maven forsvandt, og det eneste jeg kunne mærke nu, var at det begyndte at stramme i underlivet fordi hans hoved var på vej ud. De 30 min føltes som 2 timer, det var som om jeg ikke kunne presse nok, og hver gang jeg stoppede smuttede han ind igen. Men han kom langsomt ud, og til sidste måtte jeg også begynde at skrige, ikke pga smerte, men fordi det var så hårdt at presse. Da hovedet endelig var ude måtte vi vente nogle minutter på den næste ve, da jeg fik den fik de løftet mine ben og krop helt op mod mit ansigt, og Silas fløj ud af mig.
På det tidspunkt var der ankommet en læge også, da Silas hjertepuls endnu engang var faldet under presseveerne. Thomas fortalte bagefter, at han var utroligt nervøs, da det er et dårligt tegn når der kommer flere mennesker løbende til stuen. Da Silas kom op på min mave, er han helt hvid og laver ikke andet end små klynk. 6 hænder flyver rundt på ham med et håndklæde for at tørre ham. Jeg kigger på ham, men ellers er den næste time efter det ret slørret. Under den time føder jeg moderkagen, får bedøvelse i underlivet, bliver og bliver syet. Jeg er sprækket ca 3 steder, men de er ret små, og sidder nogle super gode steder så det ikke gav nogle komplikationer. Fik hvad de kalder 6 knuder, hvilket skulle være ret lidt. Skal lige siges, at jeg havde stærke veer da jeg fødte morderkagen, og den ikke var sjov, bedøvelsen i underlivet var en kæmpe issæk, og den var EKSTEMT kold og ikke særligt behagelig. Og jeg kunne mærke at hun syede mig, kunne mærke det hele. Selvfølgelig ville det have gjort mere ondt uden der smertestillende dernede. Men bare til info til dem der tror at man ikke altid mærker disse ting.

Men i sidste ende kom Silas til verden d. 13/11 kl 7:03, uden nogen form for smertestillende end karbad efter 6 timer med veer. 3660 Gram og 52 cm.

Vi var bagefter indlagt på patienthotellet i 4 dage, da Silas havde været stresset under fødslen, det havde resulteret i, at hans krop havde opbrugt hans lager af energi som de fleste børn har til nogle dage efter fødslen. Så han blodsukker var lavt og måtte have MME sammen med amning.
Samtidig havde han slugt en del fostervand, så han var svært at amme, da han ofte hakkede og gylpede fostervandet op sammen med MME. Det resulterede også i et slid på mine vorter, så jeg måtte bruge ammebrikker for at skåne brystet. Jeg troede alt dette var forholdsvis normalt, til Thomas fortale mig, at det var meningen vi skulle være indlagt på H3 som var særtilfælde og ekstra opmærksomhedsafdelingen. Men der var ikke plads, så vi var kommet på normal afdelingen. Det blev jeg ret overrasket over. Men når man tænker over det kæmpede vi meget. Men vi fik super god behandling, og de var meget over os alle 4 dage døgnet rundt med råd og med at hjælpe. På 4. dagen løb mælken til i mine bryster og amningen kom godt op at køre. Silas havde kun tabt 5% af sin kropsvægt og var nu nede på 3493 gram, så det var bare super godt. Jeg blødte en del de første 2 dage, men fik at vide, at det var normal mængde. Fik også at vide, at jo oftere man tisser des hurtigere holder blødningen op. På 3 dagen faldt min blødning til det halve, på 4 dagen gik det over til mere mørkt udflåd, og på 5 dagen var det bare ligesom en normal menstruation. 
Silas er bare super dejlig, han bliver kønnere og kønnere dag for dag, og vi lærer ham langsomt at kende. Sover flere gange om dagen op til 3 timer af gangen, og jeg ammer ham op til 8-10 gange om dagen. Her på 5 dagen ammede jeg ham i over 1 time.
Der har været tider hvor han har været meget svær at amme, og han var været super hysterisk, og har haft en lille tudetur over det natten til dag 5. Men det gik over efter 1 time og nu nyder vi hinanden igen. Thomas er super dejlig, og har fået redebygger instinkt efter fødslen, så han rydder op, og køber ind og laver mad, og hjælper med Silas. Han er der straks der skal skiftes ble og tøj.
I dag badede vi Silas for første gang. Han skreg i starten, men da han kom op for at blive tørret sagde han ikke en mine efter det overhovedet, og bare pludrede mens vi klædte ham på.
At bliver mor er simpelthen bare det største i verden! :D 



 

 
 
 

Silas' første år :) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...