tirsdag den 20. marts 2018

Kartoffelæggekage med mozzarella og spinat

Er man til æggekage med fyld, så er her en god en af slagsen.
Her er der tilføjet kartofler, frisk mozzarella og spinat, og så tager den kun 25 min at lave.
Opskriften er herfra. Vi har tilrettet den vores smag herunder.

Æggekage med kartofler, mozzarella og spinat
2 voksne 2 børn
Tid: 25 minutter. 

Ingredienser:
350g kartofler
8 æg
Salt
Peber
½ squash
100 g frisk spinat eller 1 kugle hel spinat (frost)
1 frisk rød chili
olie til stegning
1 pk minimozzarella

Tilbehør:
½ bundt frisk basilikum
Groft brød

Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem, til de er netop møre.
Pisk æggene sammen, og krydr med salt og peber.
Skyl squashen, og skær den i tern.
Skyl spinaten (hvis frisk) eller tø den frosne spinatkugle op i æggemassen, og resten når det kommer på panden.
Rens og hak chili.
Steg squash i lidt olie på en pande.
Tilsæt kartofler og spinat, og steg kort.
Tilsæt chili og mozzarella, og hæld æggemassen over.
Steg videre ved lav varme i ca. 10 minutter, til æggemassen stivner.
Drys æggekagen med plukket basilikum, og servér med brød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...