mandag den 26. februar 2018

Kartoffel- porresuppe med parma

En hurtigt og lækker kartoffel-porre suppe, med hjemmelavede croutonerne og parma på toppen.
Kan spises af børn såvel som voksne, og er især godt og lækker i denne kolde vintertid
Flot visuelt med parmaen på toppen.
Opskriften er inspireret herfra, og tilrettet herunder.

Kartoffel- porresuppe med parma
3 personer
Tid: 35 min


Ingredienser:
1stk stort løg
2stk porre stilke
250g kartofler
2 tsk tørret timian
½ liter vand
1 stk. grøntsagsbouillon
1 dl madlavningsfløde 8%
1 pk Parmaskinke
5 skiver hvid toastbrød
Olivenolie
Salt
Peber
Akaciehonning

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader.
Hak løget fint.
Vask porrerne grundigt og skær dem i  ringe.
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern.
Svits løg og porrer i lidt olivenolie i en gryde i få minutter.
Tilsæt kartofler, timian, vand og bouillon og bring suppen i kog.
Lad den simre i 15-20 minutter, til kartoflerne er helt møre.
Imens suppen simrer, skæres toastbrødet i mindre tern.
Vend brøddet i olivenolie og krydr med salt og peber.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. ti minutter, eller til de er sprøde og lækre. Vend dem undervejs.
Sæt parmaen ind i ovnen sammen med croutonerne, til det er godt sprødt.
Blend suppen helt glat med en stavblender, og hæld det derefter tilbage i gryden.
Tilsæt madlavningsfløden og varm suppen op igen.
Smag til med salt, peber, og en smule honning.
Server suppen med croutonerne og det sprøde parma på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...