tirsdag den 28. marts 2017

Steamed Cuban Beef Buns

 
Det er første gang, at vi bevæger os ud i at lave beef buns.
Da jeg er stor fan af asiastiske dramaer, så har jeg også tit set dem spise disse buns.
Jeg faldt over en opskrift på Cubanske beef buns, og tænkte at så måtte det da afprøves.

Jeg stod tilfældigvis inde med en grøntsagsdamper som var perfekt til formålet, men der var ikke plads til alle på en gang, derfor, hvis man ikke har sådan en damper, så kan man nøjes med en gryde, et dørslag og et låg (billede længere nede).
Konsistensen af brødet bliver ligesom indmaden af et franskbrød.

Det er rigtigt godt, så længe toppen ikke bliver for domnieret af brød, så de skal rulles så fladt ud som muligt, og være så tynd lag om fyldet som muligt.
Vi blev enige om, at fyldet bliver ændret lidt til næste gang. 
Måske noget ala Sloppy joes-fyld, det er heldigvis noget man selv kan lege med.

Det tager lidt tid af lave, da der er forberedelsestid mht. hævning af dej osv. Men ellers er opskriften i sig selv ikke avanceret, og så er retten meget børnevenlig. 

Steamed Cuban Beef Buns
4 pers. (ca. 8 buns)
Tid: 2t (1t til hævning)

Ingredienser:

Dej:
125ml lunken vand
1/4 pk gær
1 spsk sukker
½ tsk salt
2 spsk olie + 2 tsk olie
400 gram mel
1 tske bagepulver

Fyld:
2 spsk olie
250 gram hakket oksekød
½ finthakket løg
½ finthakket rød peberfrugt
3 fed finthakket hvidløg
2 tsk tørret ingefær
1 tsk spidskommen
1/4 tsk stødt kanel
1/4 tsk tørrede chiliflager
1 tsk tørret koriander
1 tsk salt
1 spsk eddike
200ml kyllingbouillon

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det lunkne vand i en skål.
Tilsæt sukker og lad stå 5 min.
Tilsæt salt, olie (2 spsk), bagepulver og mel og rør godt sammen til en glat dej.
Tilsæt de 2 tsk olie og vend dejen i det. 
Lad dejen hæve lunt i 45 min.
Slå dejen ned, og lad hæve i yderligere 20 min.
Imens laves fyldet.
Varm olie i en gryde og tilsæt oksekødet. 
Brun kødet et par minutter.
Tag kødet ud af gryden og hold varm.
Kom løg og peberfrugt i gryden, og steg det i 8-10 min fedtet fra kødet.
Tilsæt hvidløg og steg et minut.
Kom kødet tilbage i gryden.
Tilsæt alle krydderier, og blandet det godt.
Tilsæt boullion og eddike og lad det simre i 10 min.
Tag gryden af varmen, og lad fyldet køle godt af (vigtigt). 
Tag dejen og del den i 8 stykker. 
Rul dem ud i flade runde stykker (10cm i diameter)
Klip 8 runde stykker madpapir ud.
Kom fyld på et dejstykker (ca 2 spsk), og luk det forsigtigt til, så det bliver en bolle.
Tag bollen op, og stil det på et stykke madpapir, og kom det i damperen.
Gør det samme med alle stykkerne. 
Sørg for at de ikke rør hinanden, og kan det ikke undgås, så kom madpapir imellem bollerne.
Damp bollerne i 30 min
Serveres varme

Hvis man ikke har en damper


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...