mandag den 9. maj 2016

Siden sidst


Der har været lidt stille på bloggen de sidste par mdr, og det er der rigtigt mange grunde til.
Lucas startede dagpleje tilbage i februar og min barsel sluttede kort efter, det betød, at jeg nu igen var ledig, og brugte en stor del af min tid på at søge job.
Denne gang lykkes det mig rent faktisk efter 5 uger, men dog kun deltid på 15-20 timer.
Dette var ikke nok til at køre rundt økonomisk, og det betød, at jeg måtte starte min fotografvirksomhed op ASAP.
Lucas sov stadig ikke igennem, og med dårlige nætter, stress over opstart af virksomhed og nyt arbejde, som var meget hårdt i højt tempo, var jeg tæt på at gå helt ned med stress.
Jeg sov dårligt om natten, brød sammen i tide og utide, mit humør var meget påvirket, og det hele virkede i det hele taget uoverskueligt.
Mit deltidsjob bestod også en del aftenvagter, og med en meget morsyg dreng (Lucas), fik jeg dårlig samvittighed over at "efterlade" ham, og slet ikke se mine unger en hel dag eller mere.



Heldigvis, slog jeg over en en del dagvagter, og har nu haft det i 1½ mdr. Nu kommer jeg så på aftenvagter igen, men der er meget mere ro på.
Vagterne er på 3, max 4 dage i ugen, og det betyder ekstra dage med fri, så jeg kan hente børn tidligere, eller helt holde en af dem hjemme.
Jeg supplerer også mine fridage op med fotografiarbejdet, som kører stille og roligt.

Lucas er der sket en del med de sidste par mdr. Han har fået lagt dræn, og det har hjulper lidt på hans kroniske forkølelse, men ikke så meget som vi havde håbet. Det havde ingen effekt på hans mange opvågninger om natten.
Senest er han begyndt på astmamedicin, og for et par uger siden, begyndte vi at give ham maske.
Dette har gjort et større udslag, snotten er mindre, og han er begyndt at tage længere stræk før han vågner.
I nat har været en af de bedste i længere tid. 
Han blev puttet og sov mellem 19:30-20, og vågnede ca 2 gange, den ene gang så vi troede han vågnede helt, men så faldt han i søvn igen.
Vi lagde os til at sove, og næste gang jeg hørte Lucas, var kl 02:45. (så længe går der ALDRIG). 
Jeg tog ham med ind i sengen til mig, og der vågner jeg ganske kort få gange fordi han roede rundt, men ellers sov vi til kl 6:15. Lucas vågner normalt ALTID kl 5-noget.
Så jeg vil sige det har været STORT fremskridt, og håber helt klart på, at det er noget han vil gentage i aften og fremover.



Vejret blev super godt op til og i weekenden. 
Så på mine fridage, fredag og lørdag, med mand og unger, tog vi i haven, hvor vi fik gjort til forårsoprydning og satte trampolin op, og hyggede i det gode vejr, og ellers kørte vi til Herning for at købe ind.
Lørdag stod den på mere hygge i haven, hvor vi plantede planter, og tog ud og spiste med mandens familie om aftenen.
Det var meget vigtigt for mig, at have de to gode fridage med dem, hvor vi bare hygger.
Nu hvor aftenvagterne kommer tilbage, må jeg gøre alt for at holde den dårlige samvittighed væk.

Det betyder også, at vi skal have fundet en barnepige, som kan hjælpe lidt i hverdagen, og give mere frihed til at være sammen med ungerne, uden at tænke på om Thomas når hjem før jeg skal afsted.
Det er stadig under planlægning, men det bliver godt at få lidt frihed og mindre stress over at nå det hele i hverdagen.


Her er lidt billeder fra weekenden :)

Efter vi fik slået græs og tampolin op

 Silas er glad for at få sin trampolin op igen :) 

 Lucas leger med legehus

 Vi planter planter som vi har fået i Bilka

 Bliver spændende at se om de bliver til noget

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...