tirsdag den 9. juni 2015

Mini omeletter

Her er en hurtig ret som er lækker, kan varieres efter ønske, børnevenlig samtidig med at det er sjovt at lave og kan laves sammen med sine børn.
Ganske enkelt er det små omeletter lavet i en bradepande til muffins eller lign.
Man vælger selv hvad fyld man kommer i, smækker det i ovnen og spiser dem som de er eller servere en god salat eller andet til.

Variantionerne er uendelige, og man kan komme alt fra kød og kartofler til krydderurter og grøntsager i.

Kan bruges både som forret, aftensmad, snack eller måske til madpakken :)

Her er en hurtig grundopskrift på omeletten, og eksempel på fyld vi har kommet i.

Mini omelet

Tid: ca 40 min (30 min i ovn)
2 pers.

Ingredienser:
6 æg
1 dl mælk
salt
peber

+fyld efter smag

Æg piskes godt sammen, tilsæt mælk, salt og peber. 
Kom ønsket fyld i formene og hæld derefter æggeblandingen over, sættes i ovn i 30 min alt efter hvor store forme du bruger. Stik med en madpind ind i mellem, kommer der rå æggemasse med op gives længere tid i ovn.
Serveres med ønsket grønt eller brød.

Fyld er her:
Æggeblanding
Stegt bacon
Purløg
Rød peberfrugt
Agurk

 Her har Silas selv lavet sine omeletter

Thomas har valgt at spise bacon ved siden af, og har eller lavet sine af:
Æggemasse
Ost drysset på toppen til sidst
Majs
Hakket løg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...