onsdag den 8. april 2015

Mere end velkommen!

Så var jeg til mit 3. jordemorbesøg i går. Bassen blev nu skønnet til 3200 gram, og er nu mere end velkommen til at se lyset :)
Han sidder også næsten fast, hvilket jeg godt nok også havde forventet med de smerter jeg havde i sidste uge, og hovedet ned, så han ligger bare parat.

I går fik vi så vores første barselsgaver som var fra svigerforældrene. Det er to ting som skal gøre det lidt lettere for os i hverdagen nu hvor vi også har Silas.

Den ene er en indsats til højstolen, så baby kan være med ved bordet når vi andre spiser. Den anden er et ståbræt til barnevognen, så når vi skal på længere ture end hvad Silas' ben kan holde til, så kan han stå på den.

Siger 1000 tak for gaverne, glæder mig til at tage dem i brug :)

Vi fik sat babyindsatsen frem med det samme, og det har også betydet, at Silas nu har fået fast plads ved bordet ved siden af mig. Det synes han er sejt, men skal lige vende sig til det. ;D

Jeg kan mærker jeg langsomt bliver mere og mere rastløs. Hvornår sker det? Hvornår kommer lillebror ud til os? Hvordan kommer han ud? (Ja vi ved alle hvordan) men er det vandafgang som sidst, eller starter der med veer. Jeg hader ikke at vide det, men nok mest fordi at det kun tog 6 timer med Silas fra vandafgang til han var født, Så skal ikke være for langt væk hjemmefra (fra sygehuset) når det sker.

Nu mangler jeg kun at få ryddet det sidste af vores gang, samlet barnevognen, og ryddet puslepladsen så den står klar. Så kan jeg ikke lige komme i tanke om at vi mangler mere lige nu :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...