mandag den 13. april 2015

Appelsinkage

Er du til appelsinsmag i kage, så er denne et super bud.
Den er hurtig at smække sammen, (dog skal den have 40 mins bagetid), og så smager den rigtigt godt :)
Kagen er toppet med smørglasur som gør den ekstra lækker, man skal dog passe på med mængden af smør, da den hurtig kan overtage smagen.
Jeg synes selv at kagen smager bedst dagen derpå, når glasuren har sat sig lidt.

Opskriften er herfra.

Appelsinkage
8-10 pers.
Tid: ca.50 min (40 min i ovn)

Ingredienser:
75 g smør
 1 dl mælk
 2 æg
 125 g sukker
 1 usprøjtet
 appelsin
 180 g hvedemel
 2 tsk. bagepulver

Glasur: 
 35 g smør
 1½ dl flormelis
 ½ spsk. appelsinsaft

 Usprøjtet appelsin

Fremgangsmåde:
Smelt smørret og bland det med mælken.
Pisk æg og sukker let og luftigt.
Kom smørblandingen og den fint revne appelsinskal i.
Bland mel og bagepulver og vend det i.
Hæld dejen i en smurt form, der kan rumme ca. 1½ l.
Bag kagen ved 175º i ca. 35-40 min., tjek med en gaffel eller kødnål, om den er gennembagt.
Lad kagen køle lidt af i formen, inden den forsigtigt tages ud.
Smelt smørret og tag det af varmen.
Rør flormelis og ½ spsk. appelsinsaft i og rør til en glat glasur.
Fordel glasuren over kagen og pynt med strimlet appelsinskal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...