søndag den 18. maj 2014

Stegte ris med and


Er man til and og ris, er her en super god og hurtig opskrift.
Selvom om man bør tro det, så er retten ikke voldsomt tør. Dette da der er lidt olie i, samt blødheden fra æggene der er scrambled i.

Retten indeholder ud over and og ris, også forårsløg, hvidløg, wokblanding, æg, soja og krydderier.

Vigtigt ikke at tørstege andebrystet, sværene fik også lidt rigeligt, og de smagte ikke af så meget.
Vil nok anbefale at man laver stykkerne større, evt mere strimlet så det er som flæskesvær.

Opskriften er herfra.

Stegte ris med and

Tid: ca 35 min
2 pers.

Ingredienser
150 g basmatiris
1 andebryst
1 bdt. forårsløg
1 fed hvidløg
1½ spsk. olie
300 g wokblanding
2 æg
1 knsp. peber

Soja

Fremgangsmåde
Kog risene som angivet på pakken og lad dem dryppe af i en sigte.
Skær skindet af andebrystet og skær skindet i små tern og brystkødet i strimler.
Rist andeskindet sprødt i en wok eller en dyb pande og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Skær forårsløgene i ringe og hak hvidløget.
Varm olien op og svits først andekødet og herefter grønsagerne et par minutter.
Tag kød og grønsager op og rist risene let. Pisk æggene sammen og vend dem i. Rør, til de er stivnet.
Vend grønsager og andekød i og smag retten til med peber og soja.
Servér risene med de sprødristede skindtern.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...