onsdag den 29. august 2012

Kreation #11 Børnebluse str. 2 år (med hjemmelavet applikation)

Denne bluse tog mig lidt tid at lave. Der var mange ting der skulle syes lige overfor hinanden i sømme osv. og en del af det, trods meget omhu, endte med at blive skævt :/

Applikationen foran er lavet af små stofrester fra udklippet til blusen. Strøget med dobbeltklæbende vlies og syet på med meget lille zigzag sting. Det er min allerførste applikation, og hjulene blev ikke helt runde, men jeg syntes da det blev meget godt alligevel. :)

Blusen er syet af bomuld med stræk samt polyester til ærmerne. Jeg har lavet lidt ekstra pyntesømme ved ærmegab, ærme enderne samt bunden af blusen. Igen en lille smule skævt. Men syntes det blev okay pænt.

Blusen i sig selv lever op til sit navn.. str 2 år. Silas er en bette en, der knap kan være i en str 80 og svømmer i en 86. Så denne var selv ALT for stor. Bare ærmerne skulle smøges op 2 gange. Men det var det mindste størrelse på mønsterarket, desværre. Men så kommer den i klædeskabet til han engang kan passe den :)
Som i kan se, har jeg også fået sat mit mærke i blusen, yay! Det første stykke tøj, jeg kan accepterer som skal bære mit mærke :)

 
 
 
 
 
 
 
 
Her 1 år og 3 mrd efter blusen er syet passer den perfekt, haha :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...